I Danmark taler vi om en forbrugertillidsindikator, som er en svær størrelse at forstå. I takt med at den faldt til minus 20,9 tilbage i april i år, er det interessant for mange at forstå, hvad det egentlig handler om. Den er nemlig på det laveste niveau siden 1988, og dermed er den også lavere end under finanskrisen i 00’erne.
Vi fortæller dig mere om, hvad forbrugertilliden omhandler, og hvorfor den er vigtig at kende til. Læs med lige her, og bliv endnu klogere på området.
Hvad er forbrugertillidsindikatoren?
I 2022 har det vist sig, at danskernes syn på landets økonomiske situation er langt mere skeptisk, end hvad der har været tilfældet længe. Faktisk er synet det mest skeptiske siden 1988, hvilket får nogle klokker til at ringe hos de danske politikere.
Forbrugertillidsindikatoren bliver målt af Danmarks Statistik og er en måling, der foretages hver måned. Tilbage i marts var den på minus 14,4, og dermed er der set et yderligere fald på blot én måned med hele 6,5 minuspoint. Det handler blandt andet om de høje priser, som vi oplever i form af dyrere fødevarer, høje elpriser og de tårnhøje boligpriser – for blot at nævne nogle af de stigninger, som inflationen har medført.
Sådan indsamles oplysningerne
Hvordan måler Danmarks Statistik så forbrugertilliden? Det gør de ganske enkelt gennem spørgeskemaundersøgelser, hvor borgerne skal svare på spørgsmål som:
- Hvordan forventer du, at din egen økonomiske situation vil udvikle sig i det kommende år?
- Hvordan forventer du, at landets økonomiske situation vil udvikle sig i det kommende år?
Herefter er det muligt at udregne en indikator, og hvis forventningerne er positive, vil indikatoren ligeledes være positiv – modsat vil den være negativ, hvis borgerne er bekymrede og skeptiske omkring økonomien, og i takt med stigende priser kan danskernes bekymringer være større med frygt for eksempelvis at skulle låne penge til at kunne betale regninger.
Hvad er årsagen?
Danskernes forbrugertillid er påvirket af en lang række af forskellige faktorer. Her kan vi blandt andet nævne inflationen, der har skabt markante prisstigninger på markedet hen over de sidste par år. Derudover stiger boligpriserne fortsat, og når renterne stiger i banken, bliver det endnu sværere for danskerne at låne penge nok til at købe drømmeboligen – særligt i de større byer.
Lige nu oplever vi væsentlige prisstigninger på blandt andet pasta, brød, benzin og el, og så er gas- og varmeregninger skudt i vejret. Det er nogle af de væsentligste årsager til danskernes pessimisme i forhold til både deres private økonomi og landets økonomi.
Læg et budget, og få ro i maven
Selvom priserne er steget markant, er der gode råd til, hvordan du selv kan få lidt mere ro i maven. Ved at lægge et budget og kigge på nogle af de økonomiske støtteordninger, der findes, kan du få lidt mere luft i økonomien, hvis du er bekymret.
Det kan eksempelvis være en god idé at undersøge dine nuværende udgifter for at se, om du kan skære dem endnu mere ind til benet. Derudover kan der være en fordel i at kigge efter gode tilbud og ligeledes lave et struktureret budget, der giver dig et klart overblik over, hvad du har til rådighed i din økonomi.
