Hvad dækker en husforsikring?

Uddannelsen i forsikringsmatematik har gennem mange år haft en stor stigning i forhold til adgangskvotienten. Om dette direkte tager afsæt i den store succes, som diverse forsikringsselskaber oplever i regnskabet for tiden, vides ikke. Én ting er dog sikker – du kan få forsikret alt, så længe du bare betaler for det.  

Dobbeltforsikring er ikke dobbelt så godt

I dag bliver du tilbudt en forsikring, når du køber en computer, flytter ind i en ny lejlighed eller skal på ferie. Det lyder fristende at tegne en forholdsvist billig forsikring, når du køber en ny og dyr computer. Du sparer dog højst sandsynligt flere penge ved at lade være.

I nogle tilfælde vil du opdage, at den nye computer allerede er dækket af din indboforsikring. Det vil sige, at du i bund og grund har overforsikret din computer. Ifølge forsikringsaftaleloven får du kun erstattet dit tab en enkelt gang, og der findes blot specifikke undtagelser. Det vil sige, at den ene forsikring højst sandsynligt er ugyldig.

Dette tager muligvis udgangspunkt i, at der opstår stor tvivl om, hvad de mange forskellige former for forsikringer rent faktisk dækker. Det kan blandt andet ses på uvished om forskellen på indbo- og husforsikringer, som er værd at dykke nærmere ned i.

Det handler om at tegne forsikringer ud fra behov

Ved at tage udgangspunkt i indbo- og husforsikringer er det tydeligt at se, hvordan forsikringsverdenen kan være svær at navigere i. På trods af et sammenligneligt navn dækker de to forsikringer vidt forskelligt.

Husforsikringer dækker dit hus eller din bolig. Det vil sige selve huset, hvis der blandt andet skulle opstå brand-, vand- eller stormskader. Diverse skader i denne størrelse kræver ofte brug af et fornuftigt lån i form af kassekredit, hvis boligen ikke er forsikret. Denne type forsikring skaber tryghed, da den typisk dækker høje beløb grundet det store omfang af mulige skader på hjemmet.

Til forveksling er der en indboforsikring, der dækker de indre dele i hjemmet. Det vil sige ejendele. Skader på disse har ofte en størrelsesorden, som et kviklån sagtens kan dække. Det kan være en computer, en dyr tallerken eller en stor fjernsynsskærm. Derudover er det typisk ved en indboforsikring, at du kommer til at overforsikre enten dig selv eller dine ejendele.

Få styr på dine forsikringer og undgå at være over- eller underforsikret

For private i den danske befolkning er der tre lovpligtige forsikringer. En ansvarsforsikring, hundeansvarsforsikring og en brandforsikring. De tre typer af forsikringer er kun lovpligtige, hvis du passer ind i en bestemt beskrivelse og til nogle bestemte krav.

Derudover kan forsikringer såsom ulykkes-, indbo- og husforsikringer strikkes sammen på forskellige måder, hvilket netop kan få dyre konsekvenser for den uopmærksomme forbruger. Diverse dækningsmuligheder og kombinationer af forsikringer har fatale og økonomiske konsekvenser, hvis du tegner den forkerte løsning. Derudover viser en Epinion-undersøgelse, at en stor del af danskerne har svært ved at skelne de mange forsikringer fra hinanden.

Det er dit ansvar som forbruger at gennemgå dine forsikringsaftaler, da forsikringsselskaber ikke skal tage hensyn til antallet af forsikringer hos deres køber. Derudover er der mange penge at spare, hvis du skelner mellem fordele, ulemper og fællestræk ved diverse forsikringer.

Manglende forsikringer er at gamble i livet

Det er muligt at takke nej til alle former for forsikringer, hvis du ikke er nødsaget til at få en lovpligtig forsikring. Det har sine risici at gå gennem livet uden en forsikring. Det er trods alt først, når uheldet er sket, at det er rart at have en indbo-, ulykkes- eller husforsikring.

I sidste ende er det en opvejning hos den enkelte forbruger, om det kan betale sig med en forsikring. I andre henseende vil et billigt lån her og nu være en smartere løsning. Én ting er helt sikker. Forsikringsselskaberne har forsikret sig selv en succesfuld fremtid.