Nye regler kommer til at gælde for brug af kortbetaling i udlandet – nu sænker de gebyret

Nye regler kommer til at gælde for brug af kortbetaling i udlandet – nu sænker de gebyret

Kontanter er ikke længere livsnødvendige, når vi rejser til udlandet. Faktisk anvender vi kortbetaling i langt de fleste lande i Europa, og det giver bankerne mulighed for at tage fat, når det kommer til høje gebyrer. Men nu skal det være slut, idet Konkurrencerådet påbyder både Danske Bank og Nordea at sænke deres gebyr, der bliver anset for at være urimeligt høje.

Lige her gør vi dig klogere på, hvad der er årsagen til lavere gebyr, og hvorfor der egentlig er ekstrabetaling på, når du anvender kortbetaling uden for de danske grænser. Du kan også læse mere om reglerne for betalingskort i udlandet lige her.

Valutatillæg gør gebyr muligt

I al den tid, hvor kortbetaling i udlandet har været mulig, har der været pålagt et gebyr ved brug. Det betyder ganske enkelt, at du betaler et gebyr, hver gang du anvender dit kort i udlandet. Og alligevel er det ikke altid tilfældet, da der er stor forskel på bankernes regler og ligeledes en række aftaler med blandt andet EU-lande.

Dog har særligt Danske Bank og Nordea set en fordel i at have et højt valutatillæg, der nu er blevet vurderet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her bliver disse gebyr anset for at være ”urimeligt høje”, og derfor er Danske Bank og Nordea tvunget til at sænke deres gebyrer. 

Valutatillæg gør gebyr muligt
Et valutatillæg er det gebyr, som bankerne kan pålægge forbrugerne, når de anvender betalingskort i udlandet. Dette dækker blandt andet over omregning fra én valuta til en anden.

En klage udløste en sag

Konkurrencerådet, som er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, modtog en klage, der omfattede de to bankers høje gebyrer i forbindelse med kortbetaling i udlandet. Her var det Forbrugerrådet Tænk, der indgav en klage, som rummede en række forskellige banker. Her valgte rådet at kigge nærmere på landets to største banker – nemlig Danske Bank og Nordea.

Deres priser har været på 1,5 % af købsbeløbet i Europa og 2 % af købsbeløbet uden for Europa. Disse værdier blev hævet fra henholdsvis 1 % og 1,5 % tilbage i 2017, og det er disse, der nu skal sænkes.

Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig forbrugerorganisation, der arbejder for at fremme bæredygtigt og socialt forsvarligt forbrug. Dermed går de også ind i kampen mod blandt andet for høje priser.

Flere banker hævede deres gebyr i 2017

Når det kommer til at låne penge, stoler langt de fleste danskere på deres bank. Og selvom du også trygt kan gøre det, viser det sig faktisk, at en række banker hævede deres gebyr tilbage i 2017. Det gælder blandt andet også Jyske Bank og Handelsbanken, der lavede samme stigning på hele 50 % af det forhenværende gebyr.

For at give et eksempel vil en familie på ferie uden for Europa betale 400 kr. i gebyr, når de bruger 20.000 kr. på ferien. Det vil altså sige, at:

  • Når du bruger 10.000 kr. på ferien, koster det omkring 200 kr. i gebyr
  • Når du bruger 50.000 kr. på ferien, koster det omkring 1000 kr. i gebyr
  • Når du bruger 1.000 kr. på ferien, koster det omkring 20 kr. i gebyr

 Sagen for Danske Bank og Nordea bygger på betalingstjenestelovens § 79, der blandt andet fastslår, at fastsættelse af gebyr ikke må være urimelig, hvor der ved dette forstås priser, der er højere, end hvad der ville være tilfældet under konkurrence. Dette er også den lov, som to banker er dømt under, og spørgsmålet er, hvordan det ser ud for de andre banker fremadrettet.

Andreas Linde
Skrevet af
Andreas Linde har mere end 7 års erfaring med lånemarkedet og kender alt til ÅOP, annuitetslån, serielån, obligationer og andre relevante begreber inden for lån.
LoanScouter > Nyheder > Nye regler kommer til at gælde for brug af kortbetaling i udlandet – nu sænker de gebyret