Regler for abonnementsaftaler

Når du indgår et abonnement, er det altid vigtigt, at du undersøger, hvad du binder dig til. Det gælder, hvis du vil have et mobilabonnement, streaming-abonnement eller noget helt tredje. I stedet for at hænge på noget, som du ikke er interesseret i, er det tiden værd, at du sætter dig ned og læser tingene igennem. Men selvom abonnementet binder dig ud fra et sæt regler, har du som forbruger også nogle rettigheder, som er gode at kende til, inden du indgår abonnementet. Specielt hvis du skal ud at optage et lån, hvor du har mange penge på højkant, er det en god ide, at du kender dine rettigheder. Læs mere her, inden du tegner dit abonnement. 

Hvad er mine rettigheder?

Du tænker måske, at det kun er virksomheden, som har rettigheder, når du vælger at indgå en abonnementsaftale med den, men her tager du fejl. Du har en mængde rettigheder som forbruger, der skal sikre dig imod at blive bundet til en aftale, som du har fortrudt. Det betyder blandt andet, at du har fjorten dages fortrydelsesret fra den dag, du har indgået abonnementet. I denne periode kan du altså opsige abonnementet uden binding. 

Hvis vi taler om lån, er det også væsentligt at vide, at du har ret til at tilbagebetale din gæld før tid. Det betyder, at du kan blive gældfri, før løbetiden er gået. Det vil i mange tilfælde være en fordel, men du skal også være klar over, at din kreditor kan bede dig om kompensation i forbindelse med omkostninger relateret til din tidlige tilbagebetaling. Optager du et kviklån, har du samtidig en obligatorisk betænkningstid, hvilket betyder, at du ikke vil modtage dit lån før to døgn efter, at aftalen er indgået, for at sikre at du kan nå at annullere aftalen, hvis du skulle have skiftet mening. 

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg tegner mit abonnement?

For det første er det vigtigt at undersøge, hvordan du binder dig, når du indgår en abonnementsaftale. Det har en betydning for, hvordan du skal betale dine regninger. Nogle abonnementer er bygget op, så du løbende betaler til dem for at modtage ydelsen – oftest med betaling en gang om måneden. Andre abonnementer kræver en engangsbetaling, hvor du vil modtage ydelsen over en periode, for eksempel et år. 

Den generelle regel er, at du maksimalt kan være bundet af et løbende abonnement i seks til syv måneder, fra aftalen er indgået. Det betyder, at du kan opsige et abonnement, som du løbende betaler til, efter fem måneder med en måneds opsigelse. Der er en række undtagelser til reglen, men som udgangspunkt kan du bruge den som tommelfingerregel, når du tegner et løbende abonnement. 

Du kan regne med at blive informeret og bedt om at genacceptere vilkårene, hvis der pludselig sker ændringer i din abonnementsaftale. Bliver du som forbruger ikke informeret om dette, vil det ofte falde tilbage på virksomheden. Hvis du har indgået en abonnementsaftale ud fra en annonce, du har set, kan det være en god ide at gemme en kopi af annoncen, så du altid kan referere til den. 

Ved udmeldelse af et abonnement er det en fordel at gemme et bevis på din udmeldelse, da du vil kunne bruge det som dokumentation, hvis der er sket en fejl under udmeldelsen. Kan du ikke bevise, at du har meldt dig ud, og modtager du fortsat ydelsen ved en fejl, kan du ende med at skulle betale for den periode, hvor du fortsat modtog ydelsen. Lidt ligesom at du altid bør få kvitteringen med, når du er ude at handle, bør du også gøre det i forbindelse med dit abonnement. 

Det kan ofte føles, som om der er mange smuthuller og kringlede sætninger i abonnementsaftaler, men følger du disse råd og regler, bør du være klædt godt på til at kunne gennemskue de mest iøjnefaldende fejl, der kan forekomme, når du opsiger eller indgår en abonnementsaftale. Det vigtigste af det hele er, at du aldrig hovedløst må acceptere vilkår, som du ikke har læst igennem.