Regler for parkeringsafgifter

parkering

Du har sikkert prøvet det; at få en hamrende irriterende parkeringsbøde, som altid kommer på det værste tidspunkt. De kan føles helt uretfærdige, og det kan de faktisk også godt være. Er du klar over, hvilke regler der gælder, når det handler om parkeringsafgifter? Og er det egentlig en bøde eller en afgift?

Når det gælder privat parkering, er der nogle klare og tydelige regler, som skal overholdes. Først og fremmest skal det private selskab fremvise helt umiskendeligt, at de gældende parkeringspladser koster penge at benytte. Det skal også fremgå, hvad prisen for parkeringspladsen er, og hvilke andre vilkår der indgår i parkeringen. Hvis dette fremgår åbenlyst, og du vælger at benytte dig af parkeringspladserne, så accepterer du hermed vilkårene, og det er i så fald i sidste ende dit eget ansvar at få betalt for parkeringen. På parkeringsafgiften er det påkrævet, at det skal fremgå, hvilken hændelse der er tale om, hvad tid og sted var for hændelsen, samt hvor du kan klage.

Mangler du også et billigt lån til at betale din parkeringsafgift?

Parkeringsbøde eller afgift?

Man skulle ikke tro det, men der er faktisk forskel på parkeringsbøder og parkeringsafgifter. Parkeringsbøder bruges, hvis man som bilist har været til fare for andre under en parkering. En parkeringsafgift er derimod, hvis du har brudt reglerne for parkeringen. Private selskaber må derfor ikke selv give bøder ud, da det er politiets job. Private selskaber kan i stedet give parkeringsafgifter. 

Derudover er det også et krav, at det private selskab er tilmeldt Parkeringsklagenævnet og oplyser dig om retten til at klage, når afgiften gives. Hvis du ønsker at klage, skal det først og fremmest ske til parkeringsselskabet. Her skal du være opmærksom på, at de ikke må forlange et behandlingsgebyr for at bearbejde din klage.

Din afgift bliver også sat på pause, så mens du venter på en afgørelse, skal du ikke betale afgiften.

Hvis de i sidste ende ender med at afvise sagen, kan du kontakte Parkeringsklagenævnet efter tre måneder. Du bliver kun opkrævet 175 kr., hvis din sag hos Parkeringsklagenævnet afvises. 

Gode huskeregler

Husk altid at læse reglerne for den gældende parkeringsplads grundigt, og sæt dig ind i, hvilke vilkår det kræver at parkere på pladsen. Sørg også for at være ekstra opmærksom på at huske at stille p-skiven eller skaffe en billet, og at fjerne bilen inden tiden udløber. Du kan eventuelt stille en timer på din telefon, hvis du har en tendens til at glemme tiden på din parkering.

I alle situationer, når det gælder parkering, er det godt at gemme din kvittering. Denne er især god at have, hvis du ønsker at klage. En kvittering er nemlig rigtig vigtig at have som dokumentation til klagen, som skal foregå skriftligt. Forsøg derudover at indsamle så meget dokumentation som muligt i form af billeder af din parkering og andre vigtige faktorer. De kan have stor betydning for din sag.

Hvis din bøde eller afgift er berettiget, så husk at betale den hurtigst muligt, da der ellers kommer rykkergebyr på.

Er du i en situation, hvor du ikke har mulighed for at betale afgiften, bøden eller et eventuelt rykkergebyr, har vi flere forskellige lånetyper, der opfylder dit individuelle behov.

Du kan også forsøge at kontakte det private parkeringsselskab, og se, om en dialog kan løse problemet med afgiften. Da parkeringspladsen typisk ikke er ejet af det private parkeringsselskab, men for eksempel af en butik, kan det ske, at butiksejeren er villig til at gå en dialog og indgå en aftale omkring afgiften. Så undgår de også dårlig omtale eller vrede kunder.