Samle eller omlægge lån? 3 situationer, hvor det kan betale sig

Samle eller omlægge lån? 3 situationer, hvor det kan betale sig

Måske føler du det en smule klaustrofobisk, når du tænker over de mange lån, du i tidens løb har optaget forskellige steder med forskellige omkostninger og så videre.

Bare rolig, det er langt fra unormalt, at folk har flere lån spredt ud over forskellige långivere. Det er imidlertid helt normalt, at dette er kilde til frustration, tabt overblik og i værste tilfælde stress.

Der er dog heldigvis råd for dette roderi. Det er nemlig en mulighed, at man samler alle sine lån ét og samme sted. Det har en række fordele, og den mest åbenlyse er naturligvis, at du får genskabt overblikket.

Men i hvilke tilfælde giver det mening at samle eller omlægge sine lån? Og hvilke fordele – og faldgruber – er der forbundet med denne manøvre? Det hjælper vi dig med her.

1. Hvis du vil genvinde overblik og kontrol over din gæld

Når du samler alle dine lån til ét enkelt lån, vil du garanteret kunne mærke en øjeblikkelig god mavefornemmelse. Du får et værdifuldt og tiltrængt overblik over dine gældsposter, når du samler dine lån, fordi du ikke længere skal holde øje med mange forskellige kreditorer.

Når du åbner din netbank, vil du ikke længere se et væld af forskellige udbetalinger til gæld. Måske kan du i dag slet ikke skelne de enkelte kreditorer fra hinanden. Med en samling af alle dine lån vil der kun fremgå én trækning på din konto.

Det er langt nemmere at bevare overblikket over dine udgifter og samtidig tjekke, hvornår du er gældfri. Du har én udbetaling at forholde dig til, én løbetid, én rente og ét lånebeløb. Det kan uden tvivl reducere tankemylderet og bekymringerne for rigtig mange med flere lån og flere kreditorer.

I en undersøgelse har over 60 % af de adspurgte svaret, at de sparer over 1.000 kroner hver måned efter at have samlet deres lån til ét.

2. Hvis du vil spare penge på renter og gebyrer

Du kan også forvente en kontant besparelse ved at få det gjort. Konkret går fidusen ud på, at man samler de lån, man har hos forskellige kreditorer, hos én långiver.

For hvert lån, du har, betaler du et gebyr i en eller anden størrelsesorden. Når du barberer antallet af kreditorer ned, vil du også undgå at skulle betale unødvendigt mange gebyrer.

Samtidig kan du se frem til at få en lavere rente på dit nye såkaldte samlelån. Altså ender du med et overblik over din samlede gæld plus lavere omkostninger, der i sidste ende efterlader dig med et billigere lån, der giver dig flere penge mellem hænderne hver måned. Og dem kunne du eventuelt bruge til at høvle mere af gælden, og inden længe er du forhåbentlig helt gældfri.

Samle eller omlægge lån? 3 situationer, hvor det kan betale sig

3. Hvis renten falder, og du har et fastforrentet lån

Man kan samle sine lån, men man kan også omlægge sine lån. Det sidstnævnte har du nok hørt om, men de færreste ved, hvad det i virkeligheden vil sige. Her følger en kort gennemgang.

Omlægning af lån kan blive aktuelt, når det drejer sig om de store lån, typisk lån i huset. Der kan være forskellige incitamenter til en omlægning af disse typer lån.

Sidder du med et fastforrentet lån og kan omlægge det til et lån med en lavere rente, vil du selvsagt ende ud med en lavere ydelse på dit lån og altså et øget rådighedsbeløb hver måned. Til gengæld vil din restgæld sandsynligvis blive større, afhængigt af lånets kurs.

Følgende forhold bør være gældende, når du overvejer at omlægge et lån:
Renten på den nye lån skal afvige fra renten på dit nuværende lån med 1,5 – 2 procentpoint. Samtidig kan det også bedst betale sig, hvis restgælden på dit nuværende lån ikke overstiger 250.000 kroner. Sidst men ikke mindst skal restløbetiden på lånet være mindre end 10 år.

Vi håber, du har fået en idé om, hvorvidt det kan betale sig for dig at omlægge eller samle dine lån – forhåbentligt er du allerede godt på vej til at få den bedst mulige økonomi.

Andreas Linde
Skrevet af
Andreas Linde har mere end 7 års erfaring med lånemarkedet og kender alt til ÅOP, annuitetslån, serielån, obligationer og andre relevante begreber inden for lån.
LoanScouter > Nyheder > Samle eller omlægge lån? 3 situationer, hvor det kan betale sig