I perioden 01/07-31/07, 2024, har behovet for lån blandt danske studerende været markant, hvilket understøttes af detaljerede data fra LoanScouter. Denne analyse udforsker de socioøkonomiske profiler af de studerende, der ansøger om lån, deres geografiske fordeling, og formålene med låntagningen.
1. Geografisk Fordeling og Socioøkonomiske Mønstre
Data fra LoanScouter viser, at Region Hovedstaden har den højeste andel af låntagere blandt studerende, med 29,81% af de samlede ansøgere, efterfulgt af Region Syddanmark med 22,84% og Region Midtjylland med 22,01%. Dette tyder på, at studerende i de større byområder og universitetsbyer har større behov for økonomisk støtte. I kontrast har Region Nordjylland og Grønland de laveste andele med henholdsvis 10,03% og 0,28%.
Denne fordeling afspejler muligvis forskelle i leveomkostninger og tilgængeligheden af deltidsjob i disse regioner. Studerende i byområder med høje leveomkostninger, som København, kan have større behov for lån for at dække daglige udgifter.

2. Aldersfordeling og Beskæftigelsesstatus
Den største gruppe af låntagere er unge voksne i alderen 18-29 år, som udgør hele 71,43% af de samlede ansøgere. Dette er en markant overrepræsentation i forhold til andre aldersgrupper, som kan indikere, at studerende i starten af deres akademiske karriere er de mest udsatte økonomisk.
Blandt de studerende, der ansøger om lån, er lønmodtagere klart den dominerende beskæftigelsesgruppe, med 67,26% af ansøgerne. Studerende under uddannelse udgør 5,21%, hvilket indikerer, at mange studerende balancerer mellem arbejde og studier, men alligevel har brug for yderligere økonomisk støtte. Det er også værd at bemærke, at 15,97% af ansøgerne er pensionister, hvilket kan pege på en stigende tendens til, at ældre personer søger videreuddannelse.

3. Låneformål
De primære formål for at optage lån blandt studerende er “ferie/oplevelse/fritid” og “andet”, som udgør henholdsvis 27,75% og 27,20% af ansøgningerne. Denne fordeling tyder på, at studerende ikke kun søger lån til nødvendige leveomkostninger, men også til at finansiere oplevelser og fritidsaktiviteter, som kan være vigtige for deres mentale sundhed og generelle trivsel. Dette understreger betydningen af at tilbyde lån, der ikke kun dækker basale behov, men også understøtter studerendes livskvalitet. Samtidig viser det, at der er en stigende efterspørgsel efter fleksible låneprodukter, der kan tilpasses individuelle behov.

4. Køn
Der er en kønsfordeling blandt låntagerne, hvor mænd udgør 57,14% og kvinder 42,86%. Dette kan reflektere forskelle i økonomisk adfærd eller behov mellem kønnene. Mænd kan muligvis være mere tilbøjelige til at tage lån til større investeringer eller projekter, mens kvinder måske prioriterer mindre, daglige udgifter. Denne forskel i låneadfærd kan også skyldes forskelle i indkomstniveauer og jobstabilitet mellem kønnene. Det er derfor vigtigt for låneudbydere at tage hensyn til disse forskelle, når de udvikler produkter, der skal imødekomme de specifikke behov for begge køn.

Konklusion
Analysen af data fra LoanScouter viser, at der i 2024 er en betydelig efterspørgsel efter lån blandt danske studerende, især blandt yngre aldersgrupper og dem, der bor i de større byområder. Lånene bruges primært til oplevelser og daglige nødvendigheder, hvilket indikerer, at studerende søger at balancere økonomisk overlevelse med livskvalitet.
Det er afgørende, at vi forstår de unges økonomiske udfordringer og tilpasser vores tjenester for at støtte dem på en bæredygtig måde.
Andreas Linde, CEO for LoanScouter.
Afslutningsvis er det tydeligt, at låneudbydere skal være opmærksomme på disse tendenser og muligvis udvikle nye produkter, der specifikt henvender sig til de udfordringer, som studerende står overfor i dag. Dette kan inkludere mere fleksible tilbagebetalingsmuligheder eller specialiserede rådgivningstjenester for at sikre, at studerende kan navigere i deres økonomiske liv uden at blive overbelastede.