Denne analyse fra LoanScouter, baseret på data fra perioden 01/10-28/10, 2024, undersøger, hvem der vælger at optage lån til uddannelsesformål i Danmark. Indsigten i de demografiske og økonomiske karakteristika giver et klart billede af, hvilke segmenter der ser uddannelseslån som en nødvendig støtte.
Demografisk Fordeling: Alder og Køn
I analysen viser aldersgruppen 18-29 år sig som den mest fremtrædende blandt låntagere til uddannelsesformål, og de udgør hele 71,04 % af alle låntagerne. Denne aldersfordeling peger på, at det primært er unge mennesker, der vælger at optage lån for at kunne gennemføre en uddannelse eller efteruddannelse. Gruppen 30-39 år udgør 19,91 %, mens andelen falder drastisk i de ældre aldersgrupper, hvilket indikerer, at uddannelseslån i høj grad appellerer til dem i starten af deres karriere.
Fordelingen mellem kønnene er relativt jævn med en let overvægt af mænd, der står for 53,85 % af de lån, der ydes, mens kvinder tegner sig for 46,15 %. Dette antyder, at lån til uddannelsesformål appellerer på tværs af køn, selvom små forskelle stadig eksisterer.
Geografisk Spredning
En analyse af låntagernes bopælsregion viser, at en betydelig andel, 28,77 %, er bosat i Region Hovedstaden.
Dette er forståeligt, da denne region har flere uddannelsesinstitutioner og en høj koncentration af unge.
Region Syddanmark og Region Sjælland følger med henholdsvis 24,66 % og 18,26 %.
Regioner med færre låntagere, såsom Region Nordjylland (10,5 %) og Grønland (2,74 %), afspejler både befolkningsmæssige forskelle og måske også mindre adgang til låneudbydere eller uddannelsestilbud.
De regionale forskelle kan tyde på, at adgangen til uddannelse og den geografiske placering har en indflydelse på, hvorvidt man søger lån til uddannelsesformål.
Beskæftigelsesstatus og Økonomiske Behov
For størstedelen af låntagerne, 66,45 %, er de beskæftiget som lønmodtagere, mens 16,86 % er pensionister.
Overraskende nok, er 5,59 % af dem, der optager lån til uddannelse, allerede under uddannelse.
Dette kan indikere, at de har behov for ekstra midler til at supplere SU, dække leveomkostninger, eller betale for specifikke kurser, der ikke er inkluderet i den almindelige studiestøtte.
Yderligere findes der en mindre andel på 4,80 %, som er selvstændige eller freelancere.
Dette segment søger måske uddannelseslån som en måde at forbedre deres færdigheder på, hvilket kan være en fordel for deres egen virksomhed eller freelancekarriere.
Indkomstniveau og Betalingsmuligheder
Låntagernes månedlige indkomst er en vigtig faktor, når det kommer til uddannelseslån.
De fleste låntagere, som søger mindre lån, befinder sig i de lavere indkomstgrupper.
Den gennemsnitlige indkomst blandt låntagere, der optager lån til uddannelsesformål, er ofte under landsgennemsnittet, hvilket understreger behovet for økonomisk støtte til uddannelse blandt lav- til middelindkomstgrupper.
Det er også værd at bemærke, at de fleste låntagere har regelmæssige betalinger og få bemærkninger om betalingsforsinkelser.
Denne økonomiske profil afspejler, at uddannelseslån i Danmark er en løsning, der primært anvendes af personer, der har en relativt lav indkomst, men som alligevel ønsker at investere i deres uddannelse.
Konklusion
Analysen afslører, at uddannelseslån er mest populære blandt unge, specielt i alderen 18-29 år, og at mange af dem søger små lån som supplement til deres studier. Lånene optages af personer i forskellige beskæftigelsessituationer, dog primært blandt lønmodtagere og studerende. Den geografiske spredning viser, at der er flest låntagere i Hovedstadsregionen, men at der er en betydelig andel i flere af landets øvrige regioner.
Det er tydeligt, at uddannelseslån ikke kun handler om at dække studieudgifter, men også at muliggøre personlig og faglig udvikling for mange unge og selvstændige i Danmark. Lånene hjælper dem med at styrke deres kompetencer, hvilket er en vigtig investering både for den enkelte og for samfundet.
Andreas Linde, finansiel ekspert og CEO hos LoanScouter.
Samlet set giver denne dataindsigt et billede af, hvordan uddannelseslån anvendes på tværs af alder, beskæftigelsesstatus og regioner. Lån til uddannelse i Danmark er altså ikke kun en økonomisk støtte, men en strategisk investering, der åbner muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling i en bred del af befolkningen.
