Forældelse og afvikling af gæld

Det kan være aldeles tyngende at have en gæld hængende over sit hoved over en længere periode. Gæld er dog noget, næsten alle mennesker må forholde sig til i løbet af livet. Men gæld skal også afvikles, og det kan du blive klogere på her.

afvikling af gæld

Afvikling af gæld er en naturlig følge af det at stifte gæld. Det kan dog for enkelte vise sig at være svært at overholde aftalen om afdrag, og dermed vil lånet blive misligholdt. Et misligholdt lån vil selvfølgelig blive dyrt for låntager.

I enkelte tilfælde – hvor det ikke er muligt for låntager at betale sin gæld – vil gælden blive stående i lang tid. Her vil det naturligt nok være sådan, at kreditor (altså långiver) vil rykke for at få sine afdrag. Men hvad mange formentlig ikke ved meget om, er reglerne om forældelse af gæld.

Såfremt du ikke overholder afdragsaftalen på dit lån, vil du risikere at blive indkaldt til fogedretten af kreditor. Selvom du ikke er enig med kreditor om forholdene, er det vigtigt, at du møder op i fogedretten. Det kan dog være en god idé at informere fogedretten på forhånd om de kontroverser, der måtte være.

Det er nemlig sådan, at gæld kan forældes og derved blive afskrevet. Det er dog ikke så nem en løsning som det lyder som, da der er en række værktøjer, som kreditor kan benytte for at undgå at gælden blot afskrives. Derudover har en forældelse af gæld utroligt lange udsigter, så det kan sjældent betale sig, når man tænker på det store ubehag, som misligholdt gæld vil medføre. Ved at læse med her vil du finde svar på følgende relevante spørgsmål:

  • Hvornår er gæld forældet?
  • Hvordan finder jeg ud af, om min gæld er forældet?
  • Hvad kan der ske, hvis min gæld bliver forældet?
Sådan kommer du af med din gæld

Derfor bør du afvikle på din gæld

Har du eller overvejer du at stifte gæld, er det helt essentielt at du sørger for at afvikle på din gæld. Du bør som minimum følge den aftale som der indgåes med kreditoren, i forhold til afdrag. Sørger du ikke for det kan det have negative konsekvenser for din privatøkonomi, som kan påvirke din økonomiske muligheder i fremtiden. Konsekvenserne for ikke at afvikle på sin gæld, kan blandt andet indebære:

  • Du vil modtage rykkerbreve med ekstra gebyrer
  • Kreditor kan overdrage sagen til inkasso eller skat
  • Reagerer du ikke kan du ende i RKI (Ribers Kredit Information) som dårlig betaler
  • Du kan blive indkaldt til et møde i fogedretten

Kan du ikke betale dit lån tilbage, kan dette i værste tilfælde betyde, at du i fremtiden bliver forhindret i at eje noget af en større værdi, som f.eks. eget hus eller bil, så længe du ubetalt gæld. Dette kan også forhindre dig i at erhverve nye ting på afbetaling eller abonnement, og du vil ikke kunne optage lån nogen steder.

Hvornår er gæld forældet?

Der er forskellige forældelsesfrister for en gæld, alt afhængig af hvilken form for gæld der er tale om. Generelt skelnes der mellem tre forskellige slags gæld, som vi her kort gennemgår.

  1. Simpel gæld kan dreje sig om en værkstedsregning, som du ikke har betalt. En sådan gæld er ikke blevet underskrevet af dig og kan derfor ikke bruges til at identificere dig. Gældsforældelsen i det tilfælde er på tre år.
  2. Gæld i forbindelse med et ansættelsesforhold kan eksempelvis dreje sig om, at du skylder penge til en kreditor, der har udført et stykke arbejde for dig. I dette tilfælde vil gæld forældes efter fem år.
  3. Skriftlig vedkendt gæld. Det vil sige gæld, som du har vedkendt dig med din underskrift, bliver først forældet efter 10 år. Det kan være gæld i form af et banklån, forlig, domme, pantebreve eller gæld i forbindelse med et krav fra fogedretten. Vær opmærksom på, at når du underskriver et lån på nettet med MitID, gælder det også som en skriftlig vedkendt gæld.
gældsforældelse
Afvikling og forældelse af gæld

Hvornår er gæld forældet?

Selvom det er henholdsvis 3, 5 eller 10 år siden, du stiftede en gæld, så er det langtfra sikkert, at den er forældet. Forældelsen kan nemlig blive afbrudt eller udskudt som følge af en række forhold.

Således vil forældelsesfristen blive udskudt, så snart du afdrager på gælden. Derudover vil den blive udskudt i det tilfælde, at du enten bliver hevet i fogedretten, eller du underskriver en skyldnererklæring.

Du kan eventuelt arrangere en gældssamtale med et rådgivende firma. Det kan gøres kvit og frit.

Du kan som skyldner underskrive en erklæring, såfremt du ikke afdrager på din gæld. Dette kan betragtes som et forlig. Det er imidlertid meget vigtigt, at du gør dig helt bekendt med, hvad erklæringen betyder for dig. Kreditor kan eksempelvis have skrevet i erklæringen, at du skal overføre din overskydende skat til kreditor.

Hvad kan der ske, hvis min gæld bliver forældet?

Hvis din gæld forældes, vil du sandsynligvis modtage en henvendelse fra din kreditor. Såfremt du er sikker i din sag, og du er overbevist om, at gælden er forældet, skal du skriftligt benægte gælden. Det er ydermere vigtigt, at du kræver dokumentation for, at gælden ikke er forældet.

Er det ikke muligt for dig og kreditor at blive enige om forholdene om den pågældende gæld, vil en domstol skride ind og afgøre striden. Du skal være bevidst om, at det altid er kreditor, der skal løfte bevisbyrden.

Inden du underretter kreditor om, at du ikke vedkender dig din gæld, fordi du mener den er forældet, bør du selvsagt være helt og aldeles sikker på, at du har ret. For at blive helt sikker i din sag bør du søge råd hos en gældsrådgiver.

Ofte stillede spørgsmål om afvikling af gæld

Er det al slags gæld, der kan forældes?

Ja, det er det i princippet. Som beskrevet i artiklen her skelnes der mellem tre forskellige former for gæld, som hver især har en forskellig forældelsesfrist. Nemlig henholdsvis 3, 5 og 10 år. Dog skal du notere dig, at det er sjældent ,det sker, at gæld forældes og afskrives. Kreditor kan nemlig foretage sig flere forskellige ting, der gør, at forældelsen udskydes.

Kan jeg blot stifte gæld og så lade tiden arbejde for mig?

I princippet er det en mulighed. Det bliver dog kun aktuelt, såfremt at kreditor også blot lader tiden gå. Det har kreditor naturligvis ikke interesse i.
Derfor er det altså ikke en gangbar strategi i udgangspunktet, at man låner penge med den hensigt at lade gælden forældes.En forældelse af gæld vil altså først træde i kraft, såfremt kreditor har glemt gælden i længere årrække, og de ikke kan dokumentere, at gælden ikke er forældet.

Hvad vil der ske hvis min gæld bliver forældet?

Hvis din gæld er forældet, vil den blive afskrevet, og du vil derfor ikke skulle tilbagebetale gælden.
Kreditor vil dog formentlig gøre, hvad han kan for at bevise, at du fortsat skylder ham penge. I det tilfælde, hvor I ikke kan blive enige om, hvorvidt gælden er forældet, vil en domstol træffe den endelige afgørelse.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan afvikle min gæld?

Det er muligt, at du kan indgå en form for forlig med kreditor eller en såkaldt skyldnererklæring. Det vil også afværge et juridisk efterspil, som kan være dyrt.
En skyldnererklæring indeholder en aftale om afvikling af din gæld til kreditor. Det kunne eksempelvis gå ud på, at kreditor får gennemtrumfet en afdragsordning, som du kan overholde. Alternativt kan kreditor gøre krav på din overskydende skat.

Andreas Linde
Skrevet af
Andreas Linde har mere end 7 års erfaring med lånemarkedet og kender alt til ÅOP, annuitetslån, serielån, obligationer og andre relevante begreber inden for lån.
LoanScouter > Økonomiguide > Guide til gæld > Forældelse og afvikling af gæld