Guide: Sådan tjekker du din lønseddel

Sådan tjekker du din lønseddel

Over halvdelen af alle lønmodtagere har oplevet at finde fejl i deres lønseddel, som har betydet, at de har fået mindre udbetalt end det, de var berettiget til. Det er derfor vigtigt, at du forstår din lønseddel og ved, hvordan du tjekker, om alt er, som det skal være.

Hver anden dansker har på et eller andet tidspunkt oplevet at finde fejl i deres lønseddel, som ville have resulteret i, at de fik mindre udbetalt, end de burde, hvis fejlen ikke var blevet opdaget. Der er derfor mange penge at spare på at gennemgå din lønseddel, så du kan sørge for, at der ikke sker fejl, du i sidste ende skal betale for.

Det kan dog være relativt uoverskueligt at finde ud af, præcis hvad det er, du skal kigge efter, når du gennemgår din lønseddel. Her får du en guide til, hvad en lønseddel henholdsvis skal og kan indeholde samt nogle punkter, du skal være særligt opmærksom på, så du undgår at blive snydt, når du skal have udbetalt din løn.

Hvad indeholder en lønseddel?

En lønseddel ser ikke ens ud for alle lønmodtagere, eftersom det er forskelligt, hvad de indeholder. Dog er der tre ting, en lønseddel skal indeholde:

  • Din løn for en angivet periode
  • Hvor meget der er trukket i A-skat og AM-bidrag
  • Navn, adresse og CVR-nummer på arbejdsgiver

Udover ovenstående tre punkter er det meget almindeligt, at en lønseddel indeholder følgende:

  • Ferieregnskab
  • Pensionsindbetaling
  • Diverse tillæg
  • Skattepligtige goder, fx fri telefon
  • Skattefri beløb, fx udlæg for din arbejdsgiver
  • ●Skattefradrag

Sådan undgår du at blive snydt

1. Hold styr på dine timer

Hvis du er ansat på timebasis, er det en rigtigt god idé selv at holde et overblik over hvor mange timer og hvornår på dagen, du arbejder, så du kan tjekke, at timeantallet på din lønseddel stemmer overens med det antal timer, du rent faktisk har arbejdet.

Der er også forskel på, hvor meget du vil få udbetalt for eksempelvis overarbejdstimer og weekendarbejde, og disse forskelle skal selvfølgelig også være afspejlet på din lønseddel. Der kan nemlig være stor forskel på, hvor meget du får udbetalt, alt afhængigt af om du primært har haft aftenvagter/natarbejde eller arbejdet i weekenderne frem for i hverdagene.

2. Sørg for, at du får de rigtige tillæg

I tråd med afsnittet ovenfor er det vigtigt, at du tjekker, om du får de rigtige tillæg – ikke kun når det kommer til at arbejde på skæve tidspunkter og overarbejde, men også tillæg i forbindelse med særlige opgaver og/eller kvalifikationer.

Du har ikke krav pr. lov på at få ekstra betaling i form af tillæg; det er noget, der eksplicit skal fremgå af en aftale, som enten kan være en officiel personalehåndbog, en særlig overenskomst eller din personlig ansættelseskontrakt.

3. Hold øje med din pensionsindbetaling

Selvom du det ikke er lovpligtigt for virksomheder at betale ind til din pensionsopsparing, vælger mange alligevel at gøre det. Hvis det er tilfældet, vil det fremgå af din lønseddel, hvor stor en procentdel din arbejdsgiver indbetaler til din pension. Denne procentsats skal selvfølgelig stemme overens med det, der enten fremgår af din kontrakt eller den overenskomst, din ansættelse er omfattet af.

4. Tjek, om der bliver sparet op til din ferie

Som lønmodtager har du ret til enten at afholde betalt ferie eller få udbetalt feriepenge, som du kan bruge til at holde ferie for. Men det er noget, du skal spare op til. Derfor bør du sikre dig, at det fremgår af din lønseddel, at du enten optjener feriedage, eller at der blive indbetalt feriepenge til din feriekonto.

Tjek din lønseddel

Hvad gør du, hvis du finder fejl?

Hvis du opdager en fejl i din lønseddel, er det selvfølgelig vigtigt, at du gør din arbejdsgiver opmærksom på det hurtigst muligt, så fejlen kan blive rettet. Husk, at der højst sandsynligt ikke er en overlagt fejl fra arbejdsgiverens side, hvormed der ikke er nogen grund til at hidse sig op, og fejlen vil givetvis blive udbedret, så du i sidste ende ender med at få udbetalt det, du er berettiget til.

Hvis det går helt galt, og du i en lønperiode ikke får udbetalt din løn, kan du i værste fald ansøge om en kassekredit eller et rentefrit lån i 30 dage, som du kan betale tilbage, når din næste lønseddel lander, uden at det har kostet dig en krone.

Sådan forhandler man om en lønforhøjelse
Andreas Linde
Skrevet af
Andreas Linde har mere end 7 års erfaring med lånemarkedet og kender alt til ÅOP, annuitetslån, serielån, obligationer og andre relevante begreber inden for lån.
LoanScouter > Nyheder > Guide: Sådan tjekker du din lønseddel